Loading...
Ejendomskontoret2020-06-22T17:26:07+01:00

I Ishøj ligger boligkvarteret Gadekæret. Det almene boligbyggeri er opført i 1975-79 som en nytænkning af datidens byggeri med betonelementer. Gadekæret består af 654 boliger i en til tre etager, og er indrettet som en lille selvstændig by-enhed. Her er både grønne områder, beboerhus med mange aktivitetsmuligheder, legepladser og lokal købmandsbutik. Parkeringspladsen er placeret i yderkanten, og vejene inde i området er således forbeholdt cyklister, fodgængere osv., hvilket gør Gadekæret til et roligt område, hvor der er sikkert og trygt at færdes.

I 2012-2014 undergik alle boliger en renovering med bl.a. nye badeværelser og udskiftning af døre og vinduer. I samme omgang blev der også foretaget en renovering af 12 grønne områder bl.a. med nye legepladser.

En landsby i byen

I Gadekæret har du følelsen af at færdes i en landsby. De uregelmæssige stisystemer, grønne områder og det hyggelige gadekær i midten, giver stedet sin helt særlige charme og stil.

Quick links

RÅDERET

VEDLIGEHOLD

HUSORDEN

KALENDER

Information fra Gadekæret

KONTAKT OS

Nyheder